alle
er denne
djup raud-lilla
djup raud-lilla
kritiker rosa
ho får sjølv
den mest
utskjelte
til å føle
seg
elska
ho står
der i sitt
gilde
gilde
bed og
ventar at
ein utøvande artist
skal overbevise
eit eller anna
med sine
eit eller anna
med sine
kunster
ho teier inkje
om det ho veit
kritiker rosa
kritiker rosa
men skjønnheten
kan ho
teie om
den snakkar
for seg
sitt eige språk
som berre
auga forstår
seg på
og sjela
som bur
inni der
ein stad
svømmande
kanskje
utan hender
men med
finner
og hale
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar